Tekniske guides

1. Hvad bør du vide om DAB?

DAB-radio er som bekendt den digitale afløser til FM, der siden oktober 2017 har heddet DAB+. DAB+ er stadig så nyt, at det endnu ikke er helt landsdækkende. Det betyder at der kan forekomme udfald og endda ‘døde’ områder hvor der ingen signal er. I forhold til dækningen, kan der være lokale forhold der gør at DAB-signalet ikke kan nå frem. Det kan fx. være visse betonbygninger eller terræn der blokerer for signalet. De fleste vil dog kunne modtage DAB med en god ekstern antenne. Man kan også prøve at flytte sin DAB-modtager til et nyt sted i hjemmet - gerne nær et vindue, hvilket i mange tilfælde kan resultere i bedre dækning. 

 

2. DAB i bilen

Når du eftermonterer en bilradio med DAB-modtager, kræver det, ligesom hjemme i stuen, en dedikeret DAB-antenne. Du kan ikke forvente godt DAB-signal med en almindelig FM-antenne.

De fleste monterer en standard DAB-antenne i bilens forrude og denne løsning vil i langt størstedelen af tilfældene være helt brugbar. På nogle bilmodeller kan der være faktorer som fx. en el-opvarmet forrude, der blokerer for signalet. Dette kan løses med en ny tagantenne, der er forberedt til modtagelse af både FM og DAB. Disse antenner fås udformet som hhv. en hajfinne og en almindelig pisk-antenne.

 

3. Antenneadapter til bilen

Når du eftermonterer en bilradio i din bil, har du ofte behov for en FM-antenneadapter for at bevare FM-signalet på den nye bilradio. Mange af disse antenneadaptere er fremstillet med indbygget signalforstærker - denne type genkendes let ved den løse blå ledning, der skal tilsluttes 12 volt. De 12 volt kan du fx tage fra ledningen markeret med ‘Remote’.

 

4. Tilslutning af interface i bilen

Pioneer: Det bilspecifikke interface forbindes først til bilradioen. Hvis bilen er udstyret med ratbetjening af radio, skal LEAD-kablet tilsluttes Pioneer-bilradioens indgang markeret med ‘W/R’ og den anden ende med multistikket tilsluttes interfacets boks. Til sidst forbindes stikkene til bilens stik.

Sony: Det bilspecifikke interface forbindes først til bilradioen. Hvis bilen er udstyret med ratbetjening af radio, skal LEAD-kablet tilsluttes SONY-bilradioens blå stik markeret med ‘REMOTE’ og den anden ende med multistikket tilsluttes interfacets boks. Til sidst forbindes stikkene til bilens stik.

Alpine: Det bilspecifikke interface forbindes først til bilradioen. Hvis bilen er udstyret med ratbetjening af radio, skal LEAD-kablet tilsluttes Alpine-bilradioens stik markeret med ‘REMOTE’ eller STEERING REMOTE' og den anden ende med multistikket tilsluttes interfacets boks. Til sidst forbindes stikkene til bilens stik.

JVC:  Det bilspecifikke interface forbindes først til bilradioen. Hvis bilen er udstyret med ratbetjening af radio, skal LEAD-kablets løse ledning, forbindes til JVC-radioens løse ledning der er markeret med 'STEERING WHEEL REMOTE INPUT' og den anden ende med multistikket tilsluttes interfacets boks. Minijack stikket på lead-kablet skal ikke bruges. Til sidst forbindes stikkene til bilens stik.

Kenwood:  Det bilspecifikke interface forbindes først til bilradioen. Hvis bilen er udstyret med ratbetjening af radio, skal LEAD-kablets løse ledning, forbindes til Kenwood-radioens løse ledning der er markeret med 'STEERING WHEEL REMOTE INPUT' og den anden ende med multistikket tilsluttes interfacets boks. Til sidst forbindes stikkene til bilens stik.

 

5. Kan jeg selv montere min nye bilradio?

Vi anbefaler altid, at man lader en erfaren montør stå for installationen af din nye bilradio. På den måde sikrer du dig at bilens elektronik ikke tager skade. Vil du selv installere den nye bilradio, anbefales det, at du starter med at frakoble minus-polen på bilbatteriet. Når den gamle radio skal afmonteres, er det en god idé at bruge plastik-koben, så bilens paneler ikke får ridser og mærker. Bilradioen skal tilsluttes strøm på to måder. 1: Strøm fra tændingen (rød ledning), så bilradioen tænder og slukker sammen med bilen. 2: Konstant strøm (gul ledning), så radiostationer og andre indstillinger gemmes når bilens slukkes. Sværhedsgraden er helt afhængig af den aktuelle bilmodel og dennes udstyrsvariant. 

 

Brug evt. denne tjekliste:

· Frakobl minus-polen på bilens batteri.
· Forbind interface og LEAD-kabel til den nye radio. Afslut med at tilslutte interfacet til bilens stik. 
· Forbind den lysegrønne løse ledning hvorpå der står ‘Park Brake’ til bilens håndbremse (Eller stel). Nogle interfaces har også en løs ledning til formålet.
· Forbind den blå løse ledning fra antenneadapteren til 12 volt. Forbind den til radioens løse 'Remote' ledning.
· Forbind den løse lilla/hvide ledning hvorpå der står ‘Reverse Gear’ til bilens bakgearskontakt (+ 12v), hvis bilen har bakkamera.
· Sikr dig at stelforbindelse, tænding- og konstantstrøm er korrekt forbundet. Brug gerne et voltmeter.
· Det anbefales også at den nye bilradio nulstilles inden den tages i brug. Se manualen under 'Restore Factory settings' hvordan radioen nulstilles

 

6. Montering af bakkamera i bilen

Vores mest solgte bakkamra ND-BC8 monteres normalt ved nummerpladen på bagklappen, hvor kameraet kan vinkles i den ønskede retning. Strømkabler og signalkabel trækkes frem til radioen og signalkablet med RCA-stik skal forbindes til Pioneer-radioens brune RCA-stik. På andre bilradioer er bakkameraindgangen typisk markeret med 'CAM'. Strømledningens plus-pol forbindes til tændingensspænding, så kameraet får strøm når der er tænding på bilen. Minus-polen forbindes til bilens chassis. Husk at forbinde den løse lilla/hvide ledning bagpå radioen hvorpå der står ‘Reverse Gear’ til bilens bakgearskontakt. (+ 12v). Nogle interfaces har også en løs ledning til formålet. Alle vores radioer med touch-skærm har indgang til bakkamera.

 

Videoguides: