Kategorier

Henter produkter

preload spinner

UV Effekter

STATUS

Her finder du vores udvalg af ultraviolette (UV) lyseffekter og andre uv aktive og selvlysende sager. UV effekter kan virkeligt sætte en unik stil på enhver fest eller begivenhed. Lige fra at pynte omgivelserne, til at pynte deltagerne. UV effekter har den evne, at de som regel ikke kan ses i normalt dagslys, men lyser ekstra kraftigt op i neon farver med det rette diskotekslys som er det såkaldte ultraviolette UV lys.

Forestil dig at træde ind i indgangen til et pulserende diskotek. Jo længere du kommer ind i mørket, desto kraftigere træder forskellige figurer frem af discodansere på væggene malet i forskellige neonfarver. Og helt inde ved dansegulvet, lyser figurerne nærmest lokalet op, og knæklysene gør deres til at effekten af neon party virkelig er understreget.. Skal der sættes ekstra kraft i klimakset på et dansenummer, så er en UV konfettikanon en virkelig unik oplevelse. Forestil dig konfetti skudt ud over et dansegulv, hvor konfettien glimter og er med til at lyse omgivelserne op, men husk lige en uv lampe eller 4 :-)

Der findes desuden mange forskellige typer af UV effekter til at pynte publikum op. Lige fra UV maling til tøj, til ansigtet - kropsmaling eller over til UV baseret mascara, makeup og hårprodukter. Det giver en helt unik effekt på din person, med tegninger og markeringer på din krop og ansigt, der ikke kan ses i normalt dagslys, men som lyser op, så snart du rammer dansegulvet.

Hvad er uv maling?

UV maling er fluorescerende maling, der lyser under UV lys. Det er baseret på pigmenter, der reagerer på lys i det ultraviolette segment af det elektromagnetiske spektrum. UV maling kan både være synligt i dagslys, men det lyser ikke op, og det kan være usynligt, så man skal bruge UV lys for at kunne se det. Det usynlige UV maling kan være sjov for børn at lege med, mens den anden type UV maling egner sig bedst til fester med ekstra knald på.

Hvordan virker en ravlygte?

En ravlygte er en UV lommelygte, som ravjægere bruger til at finde rav om natten. Ravlygten udsender et ultraviolet lys, som får rav til at lyse op i en blå eller gul farve. Dermed er man sikker på om det er rav man har fat eller ej. Ravlygter er typisk UV lygter i høj kvalitet, fordi de kan lyse længere og har længere batterilevetid.

Hvordan virker knæklys?

Knæklys udsender lys, når to kemikalier blandes. Reaktionen mellem de to kemikalier katalyseres af en base, sædvanligvis natriumsalicylat. Rørene består af en lille ”knækbar” beholder inde i en fleksibel ydre beholder. Hver beholder har en kemisk opløsning. Når den ydre beholder bøjes, brydes den indvendige beholder, hvorved opløsningerne kombinere sig, hvilket forårsager den nødvendige kemiske reaktion. Efter brydning rystes røret for grundigt at blande komponenterne mest effektfuldt.

Hvor længe lyser knæklys?

Det afhænger af hvor stort knæklyset er, og hvor stor en mængde kemikalier der er i. Det standard knæklys er ca. 15 cm langt og 2. cm tykt. I det øjeblik røret ”knækkes” og kemikalierne blandes og begynder at lyse, holder lyset omkring 12-15 timer. Mindre rør holder i kortere tid og større rør holder i længere tid – forudsat der er tilsvarende fald og stigning i indholdet. 

Hvordan får man uv maling af tøj?

Hvis uv malingen stadigvæk er våd, så kommer det af med varmt vand og sæbe uden de store problemer. Er malingen derimod tørt ind i tøjet er det nærmest umuligt at få af. Det skal man have i tankerne inden man smører det på sit tøj. Samtidig skal man være meget opmærksom på at der findes forskellige typer af uv maling, som er specifikt fremstillet til  brug på stof, materialer, og krop og ansigt. Man må IKKE bruge stofmaling til krop og ansigt.